© Willero Illustration 2019

TAK-

For at du sidder og læser dette, lige nu.

..Det betyder nemlig meget for mig! 

 

Og hvem er så denne "mig"?

Jeg hedder Petrine. Og jeg er tegner. 

Jeg har tegnet, fra jeg ikke var meget større end  en urtepotte og jeg må nok indrømme, at det sjældent lykkes mig at se en film helt færdig, for så trækker det altså mere at sidde ved tegnebordet. Og sådan har det været hele mit liv...intet er mere spændende og givende for mig, end at tegne. Eller...det er faktisk ikke helt sandt. At være sammen med mine to skønne børn - Wilma og Ellinor...DET er det der betyder mest for mig! Jeg ser dog nok tegningen,- og mit lille illustrationsfirma, som mit tredje barn. Jeg bor i Birkerød sammen med min kæreste og mine piger.

Jeg elsker at boltre mig i en verden af farver, former og fri fantasi. Mit indre legebarn sørger for, at ideer kommer i en lind strøm og så må de altså ud på papir. Jeg tegner i hånden. Det er for mig, helligbrøde at "kigge efter" eller bruge prefabrikerede former og skitser. Jeg står inde for det håndværk, tegning er. Udover plakater, tegner jeg også på bestilling,- herunder illustrationer til børnebøger, logoer, dåbstegninger, invitationer m.m. Min alsidighed som tegner, sikrede mig for et par år siden, optagelse i Tegnerforbundet af 1919. (Via nedenstående link, kan du klikke dig ind på Tegnerforbundets hjemmeside, og se mere til de forskellige stilarter jeg arbejder med som illustrator).

Jeg håber, at den kærlighed, passion og sjæl der er lagt i hver enkelt streg, kan ses. Men allermest håber jeg, at mine tegninger vil bringe beskueren ligeså meget glæde, som de bragte mig, at tegne dem.

De kærligste hilsener til dig og dine -

Petrine

Link til Tegnerforbundet af 1919

Petrine Willero

Indehaver, tegner og illustrator.

Medlem af Tegnerforbundet af 1919

John Grinder

IT og hjemmesideansvarlig,

sparringspartner  m.m.